|
Nyhedsbrev 08-01-2009
Nye satser for rejse- og befordringsgodtgørelserMindre ændringer i 2009-satserne Skatterådet har vedtaget, at fradragssatserne for befordring mellem bopæl og arbejde - befordringsfradraget - i 2009 øges i forhold til 2008. Rådet har samtidig besluttet en stigning i satsen for den skattefri befordringsgodtgørelse. Befordringsfradraget De første 24 km pr. dag mellem hjem og arbejde vil i 2009 fortsat ikke udløse befordringsfradrag. Fra 24 og op til 100 km vil fradraget udgøre 1,90 kroner pr. km, og for kørsel fra 100 km og opefter vil satsen være på 0,95 kroner pr. km. For pendlere bosat i særligt udpegede kommuner, kan der fortsat foretages fradrag for befordring mellem bopæl og arbejde med samme fradragssats for kørsel over 100 km som for kørsel mellem 24 og 100 km, dvs. 1,90 kr. i 2009. Satserne beregnes på baggrund af de variable omkostninger ved at køre i bil. Befordringsfradraget udgjorde for 2008 henholdsvis 1,83 kr. pr. km fra 24 op til 100 km og 0,92 kr. pr. km for kørsel ud over 100 km. Skattefri befordringsgodtgørelse For biler og motorcykler er den skattemæssige befordringsgodtgørelse op til 20.000 kørte km i 2009 fastsat til 3,56 kroner pr. km mod 3,47 kr. i 2008. For kørsel udover de 20.000 km vil satsen være på 1,90 kroner pr. km mod 1,83 kroner i 2008. Den skattemæssige befordringsgodtgørelse skal ikke blot dække de variable omkostninger ved at køre i bilen, men også en forholdsmæssig del af de faste udgifter, der knytter sig til det at eje en bil. Normalt reguleres satserne kun en gang årligt, og selv de meget store udsving i benzinpriserne i 2008, fik ikke Skatterådet til at foretage en ekstraordinær ændring. Også højere rejsegodtgørelse Det er ikke kun befordringsfradrag og -godtgørelse, der sættes op i 2009. Medarbejdere, der er på rejse for arbejdsgiveren, får også lidt mere at gøre godt med. Diæterne i forbindelse med rejse med overnatning forhøjes fra 440 kr. pr. døgn i 2008 til 455 kr. i 2009, og satsen pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedage forhøjes fra 18,33 kr. til 18,96 kr. Hvis der stilles fri kost til rådighed for lønmodtageren på rejsen, nedsættes kostgodtgørelsen med værdien af den fri kost. Godtgørelsessatsen for udgifter til kost og småfornødenheder, skal reduceres med henholdsvis 15%, 30% og 30% for fri morgenmad, fri frokost og fri middag. Uanset reduktionen for fri kost kan arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til småfornødenheder på rejsen udbetale et beløb på indtil 25% af kostsatsen. De 25% af denne sats beregnes for den samlede rejse, dvs. også for evt. påbegyndte timer på en tilsluttende rejsedag. Claus Langaa Registreret revisor FRR |
| » | Fradrag for håndværkerudgifter kan nu indberettes Dato: 07-12-2011 |
| » | Mandag den 21. november 2011 skal selskaber betale acontoskat Dato: 31-10-2011 |
| » | Snart er forskudsopgørelsen for 2012 i Skattemappen Dato: 03-10-2011 |
| » | Gevinst i virksomhedens kunstforening - Held eller uheld? Dato: 05-07-2011 |
| » | Fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet Dato: 08-06-2011 |
| » | Rejser for firmaet - Skat, Skat ikke Dato: 04-05-2011 |
| Vil blive opdateret. Kom venligst tilbage senere. |