|
Nyhedsbrev 09-02-2009
Sæt fokus på skatten i februar og martsDer kan være penge at spare, og årsopgørelsen kan fremskyndes Især lidt ældre borgere kan sikkert huske, hvor febrilsk situationen var, når man omkring den 1. maj skulle aflevere den årlige selvangivelse. Det gælder ikke længere. Langt de fleste oplysninger indberettes nu automatisk til SKAT, og med internettets udvikling er der nye muligheder for at få afsluttet årets økonomiske mellemværende med SKAT langt tidligere end før. Tidlig indberetning I perioden 2. til og med 19. februar kan skatteyderne indberette de fleste manglende oplysninger til årsopgørelsen, idet man kan oplyse de indtægter og fradrag vedrørende 2008, som SKAT ikke kender. Det kan være kørselsfradrag (befordring), børne- og underholdsbidrag, lejeindtægt ved sommerhus- og værelsesudlejning, bidrag og præmie til privattegnet pension med løbende udbetalinger, udbytte, gevinst og tab af værdipapirer. Oplysningerne vil så være med på den årsopgørelse, der kan ses i Skattemappen den 12. marts - og hvis der ikke mangler flere tal, kan man med det samme se, om man skylder restskat eller har overskydende skat til gode. Fra den 12. marts og frem til 3. maj kan man igen indberette oplysninger og ændringer til årsopgørelsen. Spar penge - betal restskat i god tid Hvis man skylder i skat kan der være penge at spare ved at overholde de tidsfrister, der er fastsat. Om man skylder penge kan ses på årsopgørelsen, og hvis denne ikke er klar inden den 16. marts kan man selv foretage en beregning på TastSelv Borger under Beregn skatten 2008 på SKATs hjemmeside. Betal store restskatter senest den 16. marts For restskat over 40.000 kr. var udgangen af 2008 sidste frist for betaling helt uden tillæg. Betaler man restskat over 40.000 kr. senest den 16. marts 2009, skal der betales et tillæg på to procent. Dette tillæg stiger til syv procent, hvis man betaler efter den 16. marts 2009. Restskat under 40.000 kr. Restskat under 40.000 kr. kan man vente med at betale til den 1. juli 2009 uden at skulle betale tillæg. Restskat efter den 1. juli 2009 Hvis man har restskat for 2008 efter den 1. juli 2009, vil den del af skatten, der overstiger 17.700 kr., blive opkrævet i tre rater den 20. i hver af månederne september, oktober og november, og de 17.700 kr. vil blive indregnet i forskudsskatten for 2010, og hele restskatten vil blive pålagt et procenttillæg på 7 procent. Claus Langaa Registreret revisor FRR |
| » | Fradrag for håndværkerudgifter kan nu indberettes Dato: 07-12-2011 |
| » | Mandag den 21. november 2011 skal selskaber betale acontoskat Dato: 31-10-2011 |
| » | Snart er forskudsopgørelsen for 2012 i Skattemappen Dato: 03-10-2011 |
| » | Gevinst i virksomhedens kunstforening - Held eller uheld? Dato: 05-07-2011 |
| » | Fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet Dato: 08-06-2011 |
| » | Rejser for firmaet - Skat, Skat ikke Dato: 04-05-2011 |
| Vil blive opdateret. Kom venligst tilbage senere. |